78-årige Margrete Auken takker til juni af efter 20 år i EU-Parlamentet. Inden da sad hun over 20 år i Folketinget. Hun anser dog ikke sin karriere i miljøkampens tegn som ”en indlysende succeshistorie”.

Af Pernille Fugl Asmussen og Anna Rie Christensen.

Margrete Auken var 33 år, da hun i december 1978 for første gang kunne sætte sig til rette i en af de grågrønne stole i Folketingssalen, hvorfra hun for alvor begyndte at blande sig i miljøspørgsmålet. 

Det var under 70’erne opsving i økomentaliteten, at trusler mod natur og miljø havde kaldt på den præsteuddannede og gennemslagskraftige kvinde. Og Auken meldte sig i 1972 ind i Socialistisk Folkeparti.

Fra starten af sin politiske karriere kæmpede SF-politikeren for, at magthavere og samfund skulle få øjnene op for, at naturen har væsentligt mere at byde på, end hvad der kan måles i kroner og øre. 

I 1980’erne skrev Margrete Auken blandt andet en kronik i Politiken under navnet, ”Hvad skal vi med hvaler”, hvor hun argumenterede for, at andre arter end mennesket også skulle have en plads. 

»De har lige så meget lov til at være her som os andre. I øvrigt er de også vigtige for vores fantasi, vores drømme og sådan nogle ting«, siger hun i dag.

En stor del af naturen har ikke en nytteværdi, der umiddelbart er til at få øje på, men det betyder ikke, at den ikke har samme krav på at være her, siger hun.

For naturens egen skyld

Margrete Auken hæfter sig ved det syn, der var på skovene i begyndelsen af hendes politiske karriere, som et eksempel på et natursyn, hvor mennesket ser sig som adskilt fra naturen, og hvor den primært betragtes som en ressource. 

Et natursyn som hun opponerer kraftigt mod, og som hun igennem sin karriere aktivt har forsøgt at bekæmpe og gøre op med.

»I en skov er der brænde og gavntræ. Forestillingen af skov, som noget man skulle have for dens egen skyld, indgik kun i sange. Det havde slet ikke fokus i det politiske«.

Trods det intensive forsøg med et opgør, har hun i sin karriere kunne iagttage en skrantende biodiversitet og en fuglebestand på retræte. 

»Agerlandets fugle klarer sig rigtig dårligt. Du ser dårligt en vibe mere, og der er også langt færre lærker end tidligere. Det er nogle meget almindelige fugle, der er i voldsom tilbagegang. Det er noget, som vi bliver fattigere af. Ikke økonomisk, men vores liv bliver fattigere«.

En af de mange kampe, hun som folketingspolitiker gik aktivt ind i, var kampen for de vilde fugle ved  Vadehavet og Tøndermarsken. For fuglene og naturens egen skyld.

Når vi får råd

Når Margrete Auken ser tilbage på sin tid i politik, observerer hun, at der på visse stræk er sket forandringer. Gennem tiden har der dannet sig en fælles bevidsthed om, at der skal gøres noget ved biodiversiten. 

»Da jeg i sin tid blev politisk aktiv i 70’erne, var det ikke noget, som mange var opmærksomme på. I dag er der mange flere, der har det som en vigtig del af deres dagsordener, og vi har også fået en langt bedre fredningsstrategi«, siger hun.

En faktor, som Auken mener gør, at naturen og klimaet bliver nedprioriteret i den politiske agenda, har dog stadig ikke ændret sig i de mange år, SF-veteranen efterhånden har tilbragt i politik.

»Man har oplevelsen af, at det har vi ikke råd til endnu. Naturen kan vi tage os af, når vi får råd til det. Det har været mentaliteten i al den tid, hvor jeg har arbejdet med natur- og miljøpolitik«, siger hun.

Til gengæld peger hun på, at flere af de højt placerede beslutningstagere har fået blik for sammenhængen mellem klima og biodiversitet. 

Det var endnu ikke blevet mainstream, da størstedelen af verdens lande i 1992 samledes på en FN-konvention i Rio, hvor 150 lande skrev under på, at tilbagegangen i biodiversitet skal stoppes – hvilket Margrete Auken i øvrigt hæfter sig ved, endnu ikke er lykkedes. 

»Forholdsvist højt placerede beslutningstagere var utilstrækkeligt opmærksomme på, hvor tæt sammenhængen er mellem klima og biodiversitet. Klimaproblematikken var gået op for mange, og de fandt den vældig vigtig, men natur var også her sådan noget vi kunne tage os af, når vi har råd til det«, siger hun.

Hun mener, at forståelsen af, at der er en sammenhæng mellem klima og biodiversitet, først for alvor er dukket op i dette årtusind.

Et opgør med økonomisk vækst

Som Margrete Auken ser det, er der særligt én ting, der står i vejen for, at mennesket kan nå hen til et sted, hvor det for alvor er muligt at få gjort noget ved tilbagegangen i arter og biodiversitet.

Det er en udfordring i kampen for natur, miljø og klima, at vi hele tiden har haft vækst som en parameter for et vellykket samfund, lyder det fra SF-veteranen. 

Spørgsmål: Tænker du ikke, at man kan løse det samtidig med, at man har økonomisk vækst? 

»Nej. Vi har ikke andet end eksempler på, at det ikke kan lade sig gøre.«

Hun hæfter sig blandt andet ved, at Danmark den 28. marts i år havde brugt ressourcer svarende til, hvad der tager naturen et helt år at producere. 

Men mennesket bryder sig ikke om at tanken at skulle gå tilbage i levestandard og skære ned på forbruget. Det er meget lettere at vænne sig til at gå op i forbrug, mener Margrete Auken.

»Siger man, at folk ikke skal flyve hele verden rundt, så bliver der jamret og sagt, at det er så uretfærdigt. Bare tanken om, at folk siger, ”Havde vi det ikke godt i 70’erne?” Du skulle høre et skrig og et skrål, der ville blive, hvis de pludselig skulle leve på de vilkår, vi havde i dengang.«

Auken stiller sig undrende over, at der ikke er flere politikere, der tør udfordre præmissen om, at vækst skulle være et parameter for et vellykket samfund.

»I grunden forstår jeg det ikke. Jeg vil da godt prale af, at det har jeg selv turdet i mange år, og jeg har altid haft gode valg,« siger hun.

Ved det seneste valg til EU-Parlamentet i 2019 var Margrete Auken med 199.522 stemmer den kandidat, der fik det tredjebedste valg.

Næste gang danskerne går til stemmeurnerne for at sammensætte EU-Parlamentet for de kommende fem år, får de dog ikke mulighed for at sætte deres kryds ved den 78-årige stemmesluger.

Efter over 40 år i dansk og europæisk politik, meddelte hun ved SF’s landsmøde i 2023, at hun ikke stiller sig til rådighed for endnu en valgkamp.

Trods mange år til at sætte sit præg på klima- og miljøpolitikken synes Margrethe ikke, at der er sket nok på dagsordenen.

Spørgsmål: Kunne du godt tænke dig, at der var sket noget mere på miljøområdet i dine år i politik?

»Det kan jeg lige love dig for. Jeg synes ikke, at det er nogen indlysende succeshistorie«.