Det vil kræve fundamentale ændringer i vores samfundsstrukturer, hvis det skal lykkes at vende tilbagegangen i Europas biodiversitet, har EU’s mlijøagentur slået fast. Danske grønne stemmer holder sig tilbage fra at bringe systemkritikken på banen.
Af Anna Rie Christensen og Pernille Fugl Asmussen
Det etablerede politiske landskab og Europas befolkning er slet ikke klar til for alvor at diskutere, om vi skal gøre op med jagten på økonomisk vækst og forbrugsfesten, som i årtier har ført til, at den vilde natur i Europa gradvist får trangere kår.
Sådan lyder det fra Helene Meden Hansen, landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace Danmark.
EU’s eget miljøagentur er imidlertid allerede i gang med at gøde jorden for netop sådan en diskussion. Agenturet skrev tilbage i foråret, at der er brug for systemiske forandringer, hvis det skal lykkes at opnå en balance, hvor mennesket lever i symbiose med sine omgivelser.
Det er for eksempel vores økonomi, der skal omstilles gevaldigt, skriver agenturet videre. I dag er den primært indstillet på at vækste, men den medfølgende rovdrift på klodens økosystemer er ikke holdbar, slås det fast.
Greenpeace beholder bladet for munden
Systemkritikere har sagt netop det i årtier. En samfundsmodel, hvor drivkraften er økonomisk vækst baseret på udnyttelse af andre arter, er ikke bæredygtig.
Blandt de originale systemkritikere fra 1960’ernes og 1970’ernes miljøbevægelse er stifterne af ngo’en Greenpeace. Deres arvtagere, i hvert fald på dansk jord, er dog ikke så åbenmundede med systemkritikken.
»Systemkritikken ligger som et fundament i alt, hvad vi laver. Men vi har ikke eksplicit udtrykt den i lang tid. Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke udtrykker det noget mere, for selvfølgelig er der brug for en voldsom strukturel omstilling af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, og så kommer vi jo altid frem til vækst. Det er ligesom den, der er problemet«, siger Helene Meden Hansen fra Greenpeace Danmark og fortsætter:
»Vi tænker nok, at det er en for stor mundfuld for folk. Hvis vi går ud og er direkte systemkritiske, så bliver vi ikke hørt. Dels vil det ryge hen over hovedet på mange mennesker, og dels vil den politiske scene afskrive os som alt for radikale«.
Nogle af de samme overvejelser gør Nikolaj Villumsen, Enhedslistens ene mand i EU-Parlamentet, sig. Systemkritikken, som også kan ses som en kapitalismekritik, er solidt forankret i Enhedslistens dna.
Men det er ikke en kritik, han særligt ofte taler højt om, fortæller han.
»Det er klart, at der er brug for at få gjort op med de strukturer, vi har, der er så ødelæggende i forhold til klimaet og naturen. Men hvis jeg primært sagde til folk, at det er kapitalismen, der står i vejen for en redning af naturen, så tror jeg, at mange ville stå af. Kapitalismen er et voldsomt system, som det kan være nærmest demoraliserende at skulle forsøge at ændre«.
»Jeg forsøger at fundere systemkritikken i konkrete eksempler i stedet for ideologiske paroler. Jeg taler for eksempel om, at vi har et industrilandbrug, som desværre sætter sin egen kortsigtede indtjening over samfundets bedste og ikke mindst naturens bedste. Det gør det lettere for folk at forstå det, så de kan handle«, siger Nikolaj Villumsen.
Gradvis revolution
De to politiske aktører, som begge har naturbeskyttelse som en topprioritet, mener, at omstillingen af samfundet går alt for langsomt. Diverse statusrapporter for den danske og europæiske natur taler da også sit tydelige sprog. Det står rigtigt skidt til med de vilde dyr og planter.
Derfor ser Nikolaj Villumsen også gerne, at der bliver sparket gang i en offentlig samtale om, hvordan økonomisk vækst påvirker den natur, vi mennesker såvel som alle andre arter er afhængige af.
Han ser dog ikke for sig, at systemskiftet venter lige om hjørnet.
»Jeg tror ikke på, at der kommer en lynomstilling i form af en klassisk revolution i stil med stormen på Vinterpaladset. Jeg tror på gradvise forandringer«, siger europaparlamentarikeren og tilføjer:
»Men det er omvendt noget, som er nødt til at gå ganske hurtigt, og som i virkeligheden skal revolutionere vores samfund«.